loading videos
Loading Videos...

LivsSceneriet går ud på at føre dialog med verden. I den digitale verden.

Det har altid været min passion at skabe ting, der kunne ses, høres og mærkes.. Om jeg tegner, syer tøj, skriver, maler, modellerer skulpturer, underviser, indtaler bøger, laver tegnefilm eller film og teater. Det sidste vinder næsten altid.

Jeg ville skabe en ny forestilling ”Aldrig i livet”…søgte penge, fik nej. I et par døgn eller syv, var jeg totalt slået ud. Hvad nu? Men jeg må jo leve op til mit eget motto “alder ingen hindring”. Så slog det mig: JEG LAVER DET SGU DA BARE SELV! Så er jeg ikke afhængig af nogen (det passer så jo ikke helt, men alligevel) MIT EGET TEATER PÅ NETTET! 

Efter 1,5 år – fra idé til handling – åbner jeg for sluserne NU. Det har udviklet sig til LivsSceneriet, hvor jeg vil bruge mig selv som udgangspunkt.

Jeg vil fortælle historier fra det virkelig liv (mit), dele ”ups and downs”, streame, fortælle røverhistorier og bruge ”teater-konceptet”. Jeg vil også dele oplevelser i kulturens verden, og videregive det på min måde i billeder og lyd. Jeg videregive betragtninger om teater/film/kunst, som jeg har oplevet(hvis jeg tør). Alt sammen for at opmuntre, ruske i – og vedblive at holde os livsintense.

Jeg tror at dét, der ligger bag min evige søgen, er behovet for autencitet. At turde at vedkende sig hvem man er. OG hvem man kan blive til! At blive ved med at søge efter bl.a. skønheden, vildskaben, poesien i sit liv… Ligegyldigt hvilken alder man har. 

Og ja…så må vi se, hvor det fører hen…